Min kollega var overrasket, da han erfarede det. Bemærkede at han havde forventet toner fra danske Sebastian gemme sig i mine høretelefoner. Men ham lytter jeg skam også til. Får gåsehud når jeg hører hans fortolkning af Bertol Brechts »Sørøver Jenny«, der bringer mig tilbage til de tidligste teenageår.
Endnu længere tilbage ligger et bagkatalog med Kræn Bysteds. Folkemusikorkester fra tiden før nogen overhovedet havde tænkt på »Kald det kærlighed«, fører mig om på bagsædet i mine forældres Ford Taunus på vej mod mine fynske bedsteforældre, og senere bandets sidste koncert på spillestedet Vestergade 58.
Jeg lytter også til metalrock fra tyske Rammstein, og for et par uger siden fandt jeg mig selv siddende i Brandts Klædefabrik og synge med på en musikvideo med engelske Depeche Mode. For tiden er det aarhusianske LOC og hans nye udgivelse Ekkokammer, jeg oftest lytter til.
På den måde er min musiksmag bred. Min kollega, der er et årti yngre end mig, men ind imellem minder mig om de gamle mænd fra Muppet Show, vil sikkert mene, at jeg ingen musiksmag har.
Men for mig er musik og musiksmag et spørgsmål om at lade sig føre og forføre. Ind i et univers med minder og oplevelser. Glæde og savn. Liv og død. Musik handler om at blive bevæget og være i bevægelse, og måske vil den sure gamle mand på den anden side af bordet en dag også opleve glæden ved at være i musikalsk bevægelse.
Strøtanke, bragt i Midtjyllands Avis 15. november 2019