Bruviks Bloggerier

– hvorfor brokke, når man kan blogge

(Nær)demokratiet har åndenød

| 0 comments

(Nær)demokratiet er på vej til at blive skylle ud med det beskidte badevand, for kun hver tredje borger kender til lokalrådene i Silkeborg Kommune. Og kun halvdelen af disse mener at lokalrådene gør en demokratisk forskel.
Så der er grundlæggende problemer med opfattelsen af det lokale (nær)demokrati.

Men sådan må det nødvendigvis være, når blot 25 procent af borgerne i Silkeborg Kommune kender til Nærdemokratiudvalget og mindre end halvdelen ved man kan stille spørgsmål til politikerne forud for hvert byrådsmøde.

Tilsyneladende har borgerne fedtet sig selv ind i selvtilfredshedens magelighed bag ligusterhække og gardiner uden interesse i den verden, der ligger uden for deres egen matrikel. Og det til trods for at rigtig mange bevidst har valgt at slå sig ned i det midtjyske, og gjort sig en række tanker før valget blev Silkeborg.
Og desværre er det ikke blot de demokratiske processer i det politiske arbejde, der negligeres af borgerne. Også det frivillige arbejde i foreningslivet, som er en væsentlig del af det demokratiske fundament vi bygger vores samfund på, lider under ligegyldighedens åg.

For ingenkender navnene på bestyrelsesmedlemmerne i den lokale sportsklub, brugsforening, grundejerforening eller vandværk. Og det på trods af at alle er daglige brugere eller interessenter i de fire nævnte. Og bedre er det ikke, når det gælder kendskabet til bestyrelsen i skolen, børnehaven, fritidsordningen, forsamlingshuset, borgerforeningen eller ….

De grundlæggende demokratiske institutioner lider kraftigt af åndenød, og ingen gider tilsyneladende at være med til at give det kunstige åndedrag, der kan få hjertet i det lokale nærdemokrati til at slå kraftigere og mere livgivende. Resultatet er, at det for alvor bliver de få, der har ret.
– og så kommer (nær)demokratiet for alvor til at lide af åndenød.

Skriv et svar

Required fields are marked *.