Bruviks Bloggerier

– hvorfor brokke, når man kan blogge

Ok med online-sex

| 0 comments

Mennesket er en forunderlig størrelse. Ikke mindst når det gælder forholdet til sex og religion. Ikke at disse to begreber på nogen måde behøver at have noget med hinanden at gøre. Og så alligevel!

PC Tools har i en amerikansk undersøgelse påvist, at deltagerne fandt det mere acceptabelt at være online når de havde sex end når de deltog i eksempelvis et bryllup. Og faktisk var der 16 procent flere adspurgte, der mente at det var acceptabelt med online-sex end med online-bryllupper.

Og sjovt nok, var der ikke nogen forskel i holdningen hos mænd og kvinder. Blot tre procent flere kvinder end mænd slog sig i tøjret, når det gjaldt om at være ”på” under de sexuelle udskejelser.
Men bare rolig. Du er endnu ikke en minoritet, når det gælder den personlige udstilling og ”se-mig” attitude. Det er fortsat mainstream at have webcam’et slukket i soveværelset.

Og det er også fortsat den generelle opfattelse, at hjemmets aktiviteter hører hjemme i hjemmet og ikke i cyberspace. Dog er der flere amerikanere, der finder det i orden at være online under en almindelig hyggemiddag i hjemmet end på en restaurant. Men sjovt nok viste samme undersøgelse, at en del amerikanere fandt det helt i orden at holde sin mobiltelefon op og tage billeder under netop et restaurantbesøg.

Check:
http://news.cnet.com/8301-17852_3-20016505-71.html?part=rss&subj=news&tag=2547-1_3-0-20

Skriv et svar

Required fields are marked *.