– Den er da megafin, smilede min kæreste, da jeg med barnlig stolthed fremviste dagens første genbrugstrofæ.
Et gevir med pels på kraniet. Det giver nu kant til min stue. På samme måde som to elefanter i ibenholt, 70’er lampen over sofabordet, avisholderen, to guldindrammede billeder samt tre Bjørn Wiinblad vaser i 2. sortering. Effekter jeg også har fundet brugt og som nu udgør en del af mit genbrugsguld.Geviret var et af flere gode fund, jeg gjorde lørdag, hvor min kæreste og jeg fraveg planen om kunst og kultur i Aros. I stedet søgte vi kulturen i genbrugsbutikkerne i og omkring Brabrand. Her fandt jeg også den ikonisk gule Sony Walkman W35 fra 1986 og et sæt Råvad bestik med skaft i palisander, så jeg har nok til at bespise fem en halv person.Vi holder meget af genbrug, andelstanken, delebiler og recycling og hvad man nu ellers kalder det, når man deler græsslåmaskine med naboen og genbruger ældre brugsting. Enten i kraft af deres oprindelige funktion eller som udsmykning. Eksempelvis som det er tilfældet med den gamle FDB Cirkelkaffe-dåse i mit køkken, der nu fungerer som urtepotteskjuler for en kaktus.

I en verden karakteriseret ved køb-og-smid-væk, overflod og forbrug, er det vores måde at trække i en anden retning.
– Man kunne fristes til at tænke at vi går lige lovlig meget ind for genbrug, grinede min kæreste. Du er både retro-agtig og vintage. Og så har du patina.
Jeg kiggede på hende og tænkte, at det var godt hun ikke også begyndte at tale om andelstanken og parforhold på delebasis. Hun er nemlig mit personlige genbrugsguld.

Bagtanke, bragt i Midtjyllands Avis 10. januar 2017