Når Jørn Rye Rasmussen i Midtjyllands Avis den 20. januar råber ”vagt i gevær – til værn om demokratiet” sker det på forkert baggrund. At ville værne om demokratiet er prisværdigt og burde ligge naturligt for enhver. Ikke mindst i en tid, hvor demokratiske principper er under pres.

Og når Jørn Rye Rasmussen stiller spørgsmålstegn ved en eventuel fremtidig reduktion af medlemmerne i Silkeborg Byråd og samtidig stiller sig meget betænkelig i forhold til stigende embedsmandsstyring og ”koncernledelse” i den lokale forvaltning, er det forståelig.
Som politiker med ønske om at være med til at påvirke sin og andres fremtid er udsigten til at få minimeret antallet af politikere i kommunalbestyrelse ikke rart. Og udsigten til at flere sager bliver afgjort administrativt uden politisk indflydelse kan virke skræmmende.

Men den demokratiske udfordring ligger ikke i en diskussion om flere eller færre politikere i kommunalbestyrelsen. Og heller ikke i det faktum, at forvaltningen bliver mere og mere professionel. Nej, den demokratiske udfordring ligger hos vælgerne, der er den største trussel mod demokratiet. For flere og flere fravælger at følge med i tekniske diskussioner, økonomiske udregninger og politiske konsekvenser. Flere og flere fravælger substans og indhold og vælger i stedet det lette og underholdende. Flere og flere vælger – godt hjulpet på vej af politikerne – at fokusere på enkeltsager og underholdningsværdi – frem for et overordnet samlet billede.

Samtidig kan de politiske partier mønstre færre og færre medlemmer, og har med sine godt 110.000 registrerede medlemmer blot halv så mange som eksempelvis FDM. Og det er ikke kun de politiske partier, der mangler opbakning. Færre og færre vælger i det hele taget at gøre en indsats, der hvor det kan gøre en forskel for de mange. Et enkelt blik på de frivillige organisationer, klubber og foreninger understreger dette.

I stedet sættes kampen ind, der hvor det gavner den enkelte. Der hvor der er umiddelbar gevinst og udbetaling ved kasse et. Der hvor mantraet ”me, myself and I” kan leves ud til fulde.

Så den største trussel mod demokratiet er ikke færre medlemmer af kommunalbestyrelsen eller udsigten til koncernledelse i administrationen. Den største trussel mod demokratiet er vælgerne, og det er der, der skal sættes ind, hvis demokratiet skal overleve i en form, som vi kender det i dag.