Jeg har fået en ny helt.
En helt, der med ægte livsglæde, gastronomisk overskud og viden samt dansk hygge har indtaget mit hjerte. Så meget, at jeg de sidste par dage har stået i mit simple køkken og talt med udpræget fransk accent, mens jeg har tilberedt koldskål, lunet rundstykker og skåret salat. Og hjemmets store knægte er gang på gang blevet forstyrret i VM-fodbold og amerikanske tv-krimier, når jeg med et smil så bredt som en fransk croissant har imiteret min nye helt og fortalt om børnebørnene, der besøger »grandpere e bedstemor« og får pandekager tilberedt i kaminen.

For det er naturligvis prinsgemalen, der har fået mit hjerte til at galoppere af barnlig glæde og begejstring.
Et par gange har jeg på tv fulgt hans gøren og laden i køkkenet på henholdsvis Gråsten og Fredensborg Slot. Her, i samarbejde med slottets kok, planlægger han dagens menu, vælger råvarer og gør venligt men bestemt kokken opmærksom på, hvordan hans kongelige højhed mener maden skal tilberedes.
Det gøres med smil, lune og en smule fransk arrogant bedreviden. Men på en elegant og forfinet fransk måde. Jeg mener, det var Josefine Baker, der på et tidspunkt udtalte: »Jeg holder meget af franskmænd, selv når de fornærmer dig, gør de det så venligt.«

»Hofretter« er autentisk og efter min mening dansk mad-tv, når det er bedst. Vel har Danmarks Radio brilleret med programmer som Brødrene Price, Blomsterberg og Annemad, men med prins Henrik i køkkenet får programmet en autencitet, der trækker tråde fra de bedste Søren Ryge programmer. Jeg er solgt, og bliver glad i hjertet, når jeg ser prinsgemalen lave pasta, stikke fingeren i en sauce tomat, fortælle om glæden ved hestebønner, sin opvækst på landet, hvor han var med til at slagte alle former for dyr.
Og så kan han malke en ko!

Jeg foreslår at Danmarks Radio laver en hel programserie med prinsegemalen i køkkenet. Jeg vil i hvertfald være klar med mågestel, kaffe, sandkage og calvados, for dansk hygge og fransk arrogance er uventede gode ingredienser i en tv-ret.

På den anden side, bragt i Midtjyllands Avis den 16. juni 2014