»Så er det godt, det er weekend«, lød det fra mit kvindelige selskab, mens hun veltilfreds strakte sig på det vatterede tæppe, missede mod solen og kiggede mod den grønne og bakkede kyst i det fjerne.

Jeg kunne kun give hende ret. For uden weekend havde det ikke været muligt at pakke den flettede strandtaske med thermokaffe, vindtørrede håndklæder og badetøj og skifte Aarhusforstadens genkendelige konturer ud med det hvidtoppede og småbølgende skiftende udtryk på Kalø Vig. Og der havde heller ikke været anledning til at nyde synet af stradsenneps lysviolette blomster mod det varme hvide sand, hvor kolde fingre efter kåd og barnlig leg i bølgerne kunne finde ro.

Så jo, det er godt, det er weekend, repeterede jeg, mens vi reflekterede over det enkle liv og muligheden for at finde glæde i det nære, uden nødvendigvis at skulle rejse den halve verden rundt for at bruge det samme håndklæde på en hvid strand under den samme sol, og længes efter en god kop kaffe.

Og mens vi lå der og lyttede til bølgerne, der let slog op mod stranden og vuggede et par mindre både i nærheden blev jeg klar over, at vi ville have misset det hele, hvis det ikke havde været weekend. Ville have mistet muligheden for at udforske bølgerne i Kalø Vig. Misset oplevelsen af at være i ro og balance uden at skulle forholde os til tid. Og havde det ikke været weekend, ville vi slet ikke have haft mulighed for at sætte pris på solens varme stråler, de spredte skyer der skabte liv på den blå himmel, duften af hybenroser, tang og kaffe eller smagen af det salte vand.

I skrivende stund regner det. Solen er for længst forsvundet gemt bag mørke skyer og i morgen kalder arbejdet.
Så er det godt, det er hverdag.

På den anden side, bragt i Midtjyllands Avis 20. juli