– Jeres password til mailsystemet er personligt, og det må ikke udleveres til kolleger, lød det alvorligt fra koncernens it-sikkerhedsansvarlig. Meldingen gav anledning til en del mumlen, for hvordan kunne man så sikre, at kollegaerne fik adgang til ens mail, når man selv var fraværende?

Men der var ingen tøven hos it-chefen. Koden var personlig. Som i meget personlig. Og sådan er det med alle de koder, der skal til for at kunne begå sig i dagligdagen. I begyndelsen begrænset til fire cifre til benzin- og dankort, men i takt med udbredelsen af internettet, sociale medier og mobil-apps vokset i et omfang, der flere gange dagligt kræver, at man benytter en personlig kode. Og det er ikke nok blot at benytte sit navn, fødselsdato eller navnet på familiens hund som kode. It-sikkerhedschefer verden over advarer mod kriminelle, der alt for let gætter din personlige kode.

Men det er svært at blive ved med at finde på nye koder. Personligt har jeg eksempelvis benyttet password som »frusørensen1975« – året for min folkeskoledebut og navnet på min klasselærer samt »internationalharvester444« – min morfars traktor. Men når man som jeg efterhånden har samlet op mod et halvt hundrede programmer og app, der kræver personlige password, kan det være svært at finde nye. Oftest bliver det en kombination spundet over mit navn – kombineret med tallene 1 2 3 4 i forskellig rækkefølge. For at huske dem alle, har jeg skrevet dem ind i en app på min telefon, der kræver en personlig kode at åbne.

Men det ville være lettere, hvis det ikke var nødvendigt med alle de koder og password.
Personligt ville jeg være tilfreds med favoritkodeordet »1234peterbruvik«, som nøgle til mine programmer, apps og arbejdsmail.
Men password er jo personlige, så nu bliver jeg nødt til at finde et andet favorit- password.

På den anden side, bragt i Midtjyllands Avis 09. november 2015