»De kan vel sælge nogle tomater«.
Sådan synes tanken at være hos lokale politikere, der med forbillede i aarhusianske Bazar Vest, vil undersøge muligheden for at skabe noget lignende i Silkeborg. En konstruktion, hvor flygtninge kan få opbakning til at etablere selvstændig virksomhed med salg af frugt og grønt.Måske
Respekt for politikere, der ønsker at skabe tiltag, der kan hjælpe nytilkomne med at få skabt et nyt liv i Danmark. Det er dog betænkeligt at skabe en fælles fortælling om flygtninge, der tager udgangspunkt i, at det er mennesker, der har specielle forudsætninger for salg af frugt og grønt. Mennesker, der synes fremtiden i Danmark er en bod i en silkeborgensisk basar.

Jeg kender en håndfuld syriske flygtninge, der har fået dansk opholdstilladelse og bor i Silkeborg. Gruppen tæller blandt andre en olieingeniør en jurist og en gudsbenådet billedhugger. Alle tre flygtet fra alt, hvad de har bygget op og kender til, for at skabe en ny tilværelse i et fremmed land. Måske ikke med deres oprindelige kompetencer som udgangspunkt, men skal vi ikke være enige om, at vi begynder at tale med dem og ikke om dem. At vi sammen med dem får skabt en fælles historie, der bygger på deres virkelighed og ikke den virkelighed, som vi har skabt i vores billede.

Flygtninge i 2016 er ikke nødvendigvis dårligt uddannede bønder fra små afsidesliggende bjerglandsbyer, der gennem generationer har ernæret sig som frugthandlere. Hver fjerde syriske mandlig flygtning har en studentereksamen og blandt flygtende syriske kvinder i Danmark, har omkring en tredjedel påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse.
Måske skulle vi sammen med de syriske flygtninge skabe en fælles historie, der ikke bygger på vores fortælling om den lykkelige mellemøstlige basar, men tager udgangspunkt i virkeligheden.

På den anden side, bragt i Midtjyllands Avis 14. juni  2016